The results 2022: Topscorerne i hver kategori fra Danmark

Nov 4, 2022

Pressemeddelelse: WINE SYSTEM – Trust your Senses

 

PIWI WINE AWARD INTERNATIONAL offentliggør Ranking 2022

PAR®-kvalitetstest med 283 PIWI-vine fra 14 lande – Øget gennemsnitsniveau – Samlet vinder med 99 point kommer fra Schweiz

 

Frasdorf, oktober 2022 – Det var en imponeret PAR® Certified Master Jury, der i slutningen af forrige weekend forlod PIWI WINE AWARD INTERNATIONAL’s smagslokale i Frasdorf, Bayern. Det høje gennemsnitsniveau for dette års Ranking overgik nemlig alle forventninger: Procentandelen af Grand Gold- og Gold-bedømmelser lå 10 % højere end året før, og det uden at der var ændret på smageskemaet eller medaljefordelingen. Således blev Grand Gold tildelt i alt 30 gange, Gold 130 gange og Silver 90 gange, ligesom der blev givet 20 Recommendations. Samlet vinder med 99 point blev 2020er Divico AOC fra vingården Florian Ramu ved Genevesøen i Schweiz. Et opfølgende telefonmøde vil finde sted d. 26. oktober.

 

Topscorerne i hver kategori fra Danmark

Blandt de 26 indsendte konkurrenceemner fra Danmark opnår følgende den højeste bedømmelse i 2022:

 

Øvrige Grand-Gold-PIWI’er fra smagningen 2022 kommer fra Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Polen, Italien og Schweiz. Den komplette Ranking kan ses på https://winesystem.de/en/piwi-wine-award/results/ Databladet til den pågældende vin kan hentes ved at klikke på PAR®-logoet.

Højt gennemsnitsniveau kombineret med et vidtfavnende stilspektrum

Med en stigning på 10 % for bedømmelserne Grand Gold og Gold, der svarer til en score på 90-100 point, var PIWI WINE AWARD INTERNATIONAL 2022 en vinsmagning med et kvalitetsniveau, der samlet set var forbløffende højt – og det på trods af de store variationer i årgangene, som på grund af klimaforandringerne er blevet den nye udfordring for vinavlere i hele verden. Sandsynligvis er det også disse klimatiske udsving, der er grunden til den store alsidighed, man finder i det stilistiske udtryk.

 

WINE SYSTEM-kvalitetstester og PAR® Certified Master Alexander Morandell: „Der eksperimenteres for tiden rigtig meget inden for det store område mellem traditionelt håndværk og high-tech-vinifikation. Det gør ikke nødvendigvis kvalitetstesten lettere, men bestemt mere spændende. Hvor de moderne, reduktivt udviklede, frugtbetonede stilvarianter i årevis har været toneangivende, bliver det sensoriske helhedsbillede nu igen betydeligt mere heterogent. Det ses bl.a., hvis man tager et kig på området for naturvin, der dyrkes helt uden SO2-tilførsel, og i flere tilfælde giver vine af en imponerende kvalitet.“

Gratis telefonrådgivning for deltagere d. 26. oktober 2022 

For bedre at kunne læse og anvende PAR®-bladene til videreudvikling af vinene tilbydes vinavlere en gratis rådgivningssamtale med WINE SYSTEM’s kvalitetssikring om de deltagende vine. Tilmelding på adressen buero@winesystem.de.   

 

Oplysning til redaktionerne: Også medierepræsentanter er hjerteligt velkomne til at anmode om en nærmere udredning for den pointscore, som en deltagende vin efter deres valg, har opnået. Forespørgsler om tilsendelse af en prøvevin og mødeaftaler kan rettes til buero@winesystem.de

 

WINE SYSTEM – Trust your Senses har med sine tre aktivitetsområder rådgivning, uddannelse og PAR®-kvalitetskonkurrencer siden 1999 været en kompetent partner for vinavlere samt handel og fagfolk inden for vin og degustation. Virksomheden har siden 2019 været ledet af bestyrelsesmedlemmerne Brigitte Wüstinger og Martin Darting og har gennem årene udskrevet flere velrenommerede vinkonkurrencer – herunder ORGANIC WINE AWARD INTERNATIONAL, WINE AWARD INTERNATIONAL, PiGUNDY WINE AWARD INTERNATIONAL, PIWI WINE AWARD INTERNATIONAL samt diverse konkurrencer i mindre målestok. WINE SYSTEM-databasen med over 40.000 poster udgør grundlaget for bedømmelsessystemet PAR®, som Martin Darting har udviklet. Databasen værdsættes i fagkredse som en omfattende informationsportal og benyttes på mange områder som et vigtigt redskab. www.winesystem.de

 

Contact

WINE SYSTEM – TRUST YOUR SENSES
Brigitte Wüstinger og
Martin Darting

Daxa 8
D-83112 Frasdorf
Tlf. +49 8032-91633-20
buero@winesystem.de

Press contact

WINE SYSTEM – TRUST YOUR SENSES Sonja Hartung

Daxa 8
D-83112 Frasdorf
Tlf. +49 8032-91633-0
Fax +49 8032-91633-49
hartung@winesystem.de